Tekstil & Design

Vil du arbejde med dine kreative sider, fordybe dig i designverdenen og få dine kreationer vist i modeshows og udstillinger? Det har du mulighed for på linjefaget Tekstil & Design på Kerteminde Efterskole!

#KERTEMINDETEKSTILOGDESIGN

Elev til tekstil og design på design efterskole

Design efterskole på fyn

På Tekstil & Design-linjen kan du arbejde med at udvikle din kreativitet og personlighed. Du får stor medbestemmelse i forhold til, hvad du vil arbejde med. Du skal dog være indstillet på, at der stilles nogle krav til dig.

Undervisningen i Tekstil & Design

    På vores efterskole arbejder vi i løbet af året med flere forskellige teknikker inden for design. Din underviser udvælger nogle discipliner, vi skal arbejde med, men du får også selv stor indflydelse på, hvad vi laver.

    Noget af det vigtigste på Tekstil & Design linjen er, at du føler medejerskab, engagement og at du tør kaste dig ud i projekter uden helt at vide, hvor de ender.

    Teknikker vi kan arbejde med:

      • Filtning
      • Stoftryk
      • Syning

      Vi arbejder også med:

      • Udstillinger
      • Fremvisninger
      • Ferniseringer
      • Modeshows
      • Individuelle opgaver såvel som fælles projekter

      Nogle gange gør vi også brug af anderledes materialer, når vi arbejder – det kan være skind, plastik, genbrugsvarer, papir m.m.

      Tekstil & Design linjedage

      I linjedagene udvælger vi et projekt, som vi fordyber os i. Det kan være, at vi tager et sted hen, hvor der er mulighed for at kunne opleve kunstudstillinger, eller hvor det er muligt at arbejde mere indgående med en disciplin, vi ønsker at fordybe os i.

      Det kan være, vi har et samarbejde med en af de andre linjer om et fælles projekt, at vi får besøg af udøvende kunstnere, der kan inspirere os. Det ultimative mål er, at du lever dig så meget ind i den kreative proces, at du for en stund glemmer dig selv.

      Designefterskole for alle

      Linjefaget Tekstil & Design er for både drenge og piger. Der kræves ingen forkundskaber – kun en lyst til at arbejde med tekstile materialer.

      Leder du efter den helt rigtige designefterskole? Så ring og hør mere på telefon 65 32 17 75, kig forbi til en af vores besøgsdage – eller tilmeld dig som elev.